Allergi kat symptomer – har din kat allergi? 18. februar 2016 18. februar 2016 Mie Jacobsen
Hjælp din kat (foto petwordvet.dk)

Hjælp din kat (foto petword-vet.dk)

For både dyr og mennesker gælder, at allergi forekommer, når immunsystemet overreagerer på et stof, der egentlig ikke er skadeligt for kroppen. Det stof, som fremprovokerer en allergisk reaktion kaldes et allergen. For at et allergen giver allergi, skal kroppen som regel have mødt det pågældende allergen flere gange tidligere i løbet af livet. Allergi hos katte kan give symptomer fra huden men også fra luftvejene i form af allergisk astma. Kradser din kat sig meget kan dette skyldes allergi i huden, da det primært forårsager kløe. Katte kan dog være meget diskrete hvorfor det som ejer ikke altid er til at få øje på at den slikker eller kradser sig. Hvis din kat virker mere kælen end sædvanlig kan dette også skyldes hudallergi. De fleste katte bliver i første omgang behandlet med tilskud af essentielle fede syrer. Desuden skal de på en såkaldt hypoallergen kost, som er en særlig skånekost.  En del af kattene vil imidlertid have behov for kløestillende medicin som binyrebarkhormon, men virkningen af midlet kan aftage med tiden.

Allergisymptomer  

Allergi kan give forskellige typer af symptomer. Hos en del af de allergiske katte ses ikke en synlig reaktion i huden, men katten slikker med sin ru tunge pelsen af, så den får bare/pelsløse områder; f.eks. på maven, inder- eller bagsiden af lårene, den bagerste del af ryggen eller på forbenene. Andre katte får væskende og kløende sår primært i nakke, på hals eller i ansigtet. I tilfælde af loppeallergi ses små knopper med rødme og skorper ned langs ryggen. Når allergien skal diagnosticeres skelner man overordnet mellem fødemiddelallergi og atopisk dermatitis, som er betegnelsen for hudbetændelse. En kat kan godt have flere former for allergi, hvilket gør diagnosen mere vanskelig. Den gængse fremgangsmetode, når der undersøges for allergi, er først udelukkelse eller behandling af andre årsager til lignende symptomer (f.eks. parasitter, ringorm, bakterielle hudinfektioner, mm.). Dernæst udelukkes eller bekræftes en mulig fødemiddelallergi.

Læs mere om allergi hos katte her

Find mere hjælp til din kat her:

Hvis du finder symptomer på din kat og dens allergi, så opsøg dyrelæge

Forsvar mod katte allergi